Boghandlen ved Themsens bred er svenske Frida Skybäcks femte feelgood roman, men den første der er udgivet på dansk.
I løbet af bogens godt 500 sider følger man Charlotte, en kvinde i trediverne, der alt for tidligt har mistet sin mand i en ulykke. Sammen, nåede de at opbygge et succesfuldt internationalt kosmetikfirma i Stockholm, der i tiden efter tabet, bliver Charlottes eneste omdrejningspunkt.
Men en dag, arver hun uventet en historisk boghandel og en pjusket hankat på Riverside i London, fra en moster hun aldrig har mødt.
Da Charlotte modvilligt rejser til England, for at ordne det formelle i forbindelse med videresalg af ejendommen, regner hun kun med at være væk et par dage. Hun end ikke overvejer at beholde boghandlen, der viser sig at være dårligt vedligeholdt og tæt på konkurs.
Da Charlotte opdager, at huset og mosterens gamle lejlighed især, gemmer på andet end gamle bøger, bliver hun nysgerrig og begynder at lede efter svar på spørgsmålet om hvorfor hun aldrig nåede at møde mosteren i live.
Inden længe, oplever hun også hvor tiltrængt det har været at komme lidt væk fra Sverige, ligesom hun finder boghandlen og menneskerne omkring den, mere og mere charmerende som dagene går.
Sammen med de trofaste medarbejdere, genfinder Charlotte langsomt meningen med livet, og beslutter at give London en chance. Uden at vide noget om litteratur eller avancer på bogsalg, overgiver hun sig i tillid til en ny begyndelse for såvel boghandlen som for hende selv.
En hjertevarm roman om håb, tillid, venskab og kærlighed -både den tabte og den fundne- og selvfølgelig om glæden ved bøger!