Jeg er fornyligt begyndt at lave podcasts i form af "Tea Talks" med blandt andet forfattere og kunstnere. De første to podcasts er samtaler med forfatter Birgitte Bregnedal der har skrevet utallige børne -og ungdomsbøger i samarbejde med GyldendaI og Alinea. Jeg møder Birgitte i familiens hjem i Hillerød,og den første halve time går hurtigt med at tale om, hvordan Birgittes forfatterskab udviklede sig fra en række let læselige fodboldbøger i 2013 til - i anden del - at omhandle et nyetableret forlag og en romanudgivelse i en ny genre.

Første del af podcasten kan høres ved at trykke på billedet af Birgittes imponerende bedrift -bogstakken- ovenfor. Anden del kan høres, ved et klik på billedet af Birgitte og forfatterhunden Freja

OBS: Som med alt andet, er begyndelse svær! Jeg skal derfor beklage min aaaalt for lange intro i del to. Undskyld! Men der optages live talk. Jeg gør det bedre næste gang. Promise;


Herudover arbejder jeg for lokaltv stationer, hvor jeg er vært på en række programmer. Det startede med serien Liv i vinteren 2020 hvor modige mennesker lod sig interviewe om alt det som øjet ikke ser.

I en af mine nuværende programrækker Kulturrunden interviewer jeg blandt andet kunstnere og forfattere. Se f.eks optagelsen med krimiforfatter Pernille Boelskov, digteren Håkan Stolfer, samt børnebogsforfatter Kirsten Harrild Sonne på Youtube, Ø-tv Bornholm.

Programserierne jeg er vært på for Ø-tv Bornholm, udover Kulturrunden, er i 2021 og 2022: Mit Magasin, Mad med mere og Vis mig din sport .


Herudover er jeg vært på "Kunst på tværs af Odsherred" der produceres af Tv-Vestsjælland.


Af og til, kikser vores optagelser og ender i et grin. Se eksempel herpå nedenfor -i Mit Magasin/Krea oktober- hvor vinderne af Ø-tvs kreadyst kåres. (Se de sidste 5 minutter af programmet)